Først er han for meget der, så er han for meget her! - Symmetra

Sted: ved Torbjörns arbejdsbord
Tid: 10:07

Torbjörn sad i gang med at finde ud af hvorfor en af hans maskiner ikke virkede. Han slog på den med sin hammer og trykkede på knappen, ingenting. Han sukkede, et velplaceret slag plejede ellers at kunne gøre. Han blev nok nødt til at skille den ad og kigge på delene.

Symmetra kom hen og slog en mappe med papirer ned foran ham "nu er det nok!" udbrød hun vredt "jeg kan ikke mere!" en sætning man kunne forvente at høre fra Symmetra i hvert fald et par gange om ugen.

Torbjörn så forvirret op fra sit arbejde, "Hvad sker der nu?"

"Hun er her hele tiden!" sagde Symmetra frustreret "og de er som blæksprutter! Klistret sammen og ikke anden end lyden af læber mod læber og foruroligende småstønnen og den konstante 'du er så sød, nej du er så sød'.. jeg kan ikke tage det mere!"

Torbjörn blinkede forvirret, "Hvem snakker vi om?" spurgte han og så sig om, han kunne ikke se nogen blæksprutter...

"Lúcio og hans lille veninde" sagde Symmetra "hvordan er det forventet at jeg kan arbejde og kreere når det eneste der kommer til mine tanker er en måde at få de to adskilt!"

Torbjörn så sig lidt rundt, han kunne hverken se Lucio eller nogen pige, "...Er de her meget?"

Symmetra lavede en frustreret lyd "de er her hele tiden!" sagde hun "ved du hvad jeg har lavet her de sidste par dage? I forgårs da jeg skulle have arbejdet på en ny form for skudsikker rustning, fik jeg fremstillet ørepropper, et glas til det vand jeg gerne tager mine hovedpinepiller med og et redskab der er specielt designet til at sætte fast om to menneskers hals og trække dem fra hinanden!"

Torbjörn nikkede ivrigt, "Spændende, hvordan virker værktøjet? Er det metal`?" han så sig lidt rundt, fpr at se om han kunne få øje på det

Symmetra blinkede med øjnene og tog sig til hovedet "jeg ved ikke hvorfor jeg prøver.."

Torbjörn rynkede brynene lidt og så bekymret på hende, hun havde vist lige nævnt noget med hovedepine? "Er alt i orden?"

Symmetra rystede opgivende på hovedet "jeg henter den" sagde hun istedet og gik hen og hentede sin... underlige nye opfindelse.

Han så nysgerrigt på den, "Fascinerende, og den virker?"

"Hvis jeg har din tilladelse kan jeg teste den?" sagde hun og forsøgte at holde håbet ude af sin stemme.

Torbjörn nikkede ivrigt, "Selvfølgelig, opfindelser skal testes! De skal ud og strække deres vinger og flyve!" sagde han enthusiastisk

Symmetra smilede svagt og sørgede hurtigt for at lade være! "Så vil jeg teste det så snart en mulighed byder sig" sagde hun og så mod Torbjörns kreation.. "hvad arbejder du på?"

Han nikkede tilfredst, "Godt" sagde han og så på sin maskine, "Jeg er ved at reperere min baby her, hun holdt pludselig op med at skyde i går" han klappede den lidt.

Symmetra betragtede hans maskine med mild interesse "nogen inde om hvorfor?"

Han brummede lidt, "Jeg tror der er noget inde i den der er blevet for varmt" sagde han

Symmetra så på den og nikkede "det kan jeg forestille mig. Hvis nu du brugte et mindre varmelederne materiale.."

Torbjörn overvejede det lidt, "Hm, ja, men aluminium er ikke altid solidt nok"

Symmetra vendte øjne af ham "I see."

Torbjörn nikkede og så tænktsomt på den, "Men man kunne selvfølgelig godt prøve, hm ... eller indlægge en eller anden form for issolering"

Symmetra nikkede "eller en form for køler."

Han nikkede, "Hm, ja det ville også kunne gøre det" sagde han og smilede stort, "Der kunne sikkert sagtens sidde en her" sagde han og tappede et sted på maskinen