Så er det fredag – McCree

Soldier 76 tænkte kort "stuen" sagde han så og gik ind og satte sig i sofaen.

McCree fulgte efter ham og så sig lidt omkring, så satte han sig tøvende ved siden af ham.

Soldier 76 smilede svagt og vendte sig mod ham "så.. hrm, hvad ville du vide igen?"

McCree betragtede ham tænktsomt, "Hvorfor tror folk du er død?" spurgte han så

Soldier 76 sukkede svagt "fordi at jeg efter at være involveret i en eksplosion gik under jorden og ikke informerede nogen om at jeg var i live"

McCree nikkede lidt, "Hvorfor ikke?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå

Soldier 76 overvejede kort hvad han kunne fortælle McCree... han havde ikke talt om det her med nogen.. han tog en dyb indånding "jeg havde lige dræbt min bedste ven og jeg var ikke sikker på hvordan jeg havde det med livet længere"

McCree så overraskede på ham, "Oh" sagde han. Han så undersøgende på ham og overvejede, hvilke spørgsmål det var ok at stille, "... hvad skete der?"

"Det var et uheld" sagde Soldier 76 og sukkede tungt "og det var i selvforsvar. Men det ændre ikke udfaldet." han lænede sig tilbage i sofaen og huskede tilbage.. "han kom ind i laboratoriet, rasende" sagde han "jeg havde fået ham fyret.. jeg havde ikke noget valg. Han havde torturet en krigsfange for oplysninger og direkte imod mine ordre.. han tog det ikke godt. Han råbte af mig, spurgte om hvem jeg troede jeg var, at jeg ikke var halvt så meget mand som han og ikke havde hvad der skulle til for at gøre en forskel i verden. Man kan ikke fjerne snavs, hvis man er bange for at få beskidte hænder sagde han"

McCree lyttede til ham fortælle og nikkede mens han snakkede, ".. Og så kom I op at slås?" gættede han

"Og så kom vi op og slås" sagde han "jeg kan ikke huske hvem der slog først.. jeg var også vred. Jeg følte mig også svigtet. Han havde tvunget mig til at tage et valg jeg ville ønske jeg aldrig havde behøvet tage...kampen blev mere intens og han fik overmandet mig.. jeg sparkede ham i brystet så hårdt jeg kunne og han fløj ind i den her.. væske" han rystede på hovedet "jeg tror der sprang et gasrør, der var i hvert fald en eksplosion... at jeg overlevede var.. en blanding af rent held og at jeg havde en healings(dims) på mig.."

McCree nikkede og betragtede ham tænktsomt, "Og så stak du af?"

"Jeg kom væk" sagde han tøvende "jeg ved ikke hvor længe jeg lå.. men da jeg fik kræfter til at bevæge mig igen og hvilet.. tog jeg tilbage.. jeg hørte at han var død, han havde ikke overlevet.. hans krop var blevet fuldstændigt skamferet i eksplosionen og de troede jeg var død" han lukkede øjnene "jeg besluttede mig for at det var bedst sådan"

McCree nikkede lidt og så tænktsomt på ham, "Det må være ... hårdt" sagde han så tøvende.

"Det var det" sagde han og så mod ham "så... hvad tænker du om mig nu?"

McCree så tænktsomt på ham, "Hm ... Burde jeg tænke anderledes om dig?"

"Det ved jeg ikke" sagde han og betragtede ham "ja?"

McCree tænkte lidt over det, "Hm ... så tror jeg, jeg er en en smule mere bekymret for dig, men du virker stærk ..."

Soldier 76 smilede svagt "jeg er ok"

McCree smilte til ham, "Godt" sagde han og rykkede tøvende lidt tættere på ham, "Ellers tror jeg ikke jeg tænker anderledes om dig"

Soldier smilede til ham og så lidt på ham..

McCree følte sig pludselig meget opmærksom på at de var alene i Sodier's sofa, efter at have været på date. Han smilte lidt genert til ham.

"Så.. er din nysgerrighed stillet?" spurgte han og lagde sin arm på sofaens ryg.

McCree betragtede ham tænktsomt, "Det ved jeg ikke, er der mere at vide?"

"Forhåbentligt" sagde han med et smil "men det behøver ikke være i aften"