Kaniner!

"Jeg er helt sikker på det er Lucio" svarede hun vredt

Han sukkede igen, "... så må vi hellere få fat i ham og tage en snak om det"

"Hvor starter vi?" spurgte D.Va bekymret "anden sal? Første sal? Hvor ville hun gå hen?"

Lucio overvejedet det, "...Kommer an på, hvad hun har tænkt sig at gøre med dem ... hun går tit op og brokker sig til Winston, måske der?"

"Mhm" sagde Symmetra "og jeg tager resten af dagen fri. Jeg har fået en forfærdelig migræne af alt hans hæslige musik som han havde sat til at spille så snart døren åbnede og jeg kan ikke tåle at se hans ansigt mere idag."

Winston sukkede svagt, "Skal vi ikke se om ikke vi kan tale os ud af det først?" spurgte han håbefuldt.

D.Va nikkede! Hun fik dem op på anden etage og gik hurtigt mod Winstons kontor! Hvad hvis der var sket noget med de kære små?!

Lucio fulgte hurtigt efter, han smækkede døren til kontoret op, "Hvad har du gjort med kaninerne?!"

Symmetra skulle til at gøre indvendinger, da hun så mod Lucio. Hun smilede tilfreds og så på Winston "se?"

Winston så over mod Lucio og sukkede opgivende, "Lucio, har du sat kaniner løs i kælderen?"

"ER DE OK?!" spurgte D.Va og spændede forbi Lucio og hen til buret og så bekymret på dem!

Lucio tøvede lidt, "Uhm .... måske?"

Symmetra så alvorligt på Winston "jeg regner med at du gør noget ved det her" sagde hun køligt "jeg går hjem!"

Winston så lidt overraskede på D.Va og nikkede alvorligt til Symmetra. Han så på Lucio, "Lucio, du kan ikke bare sætte kaniner løs på kontoret, det er forstyrrende for de andre der prøver at arbejde, og det er også uansvarligt over for kaninerne" han så på ham med et strengt blik.

D.Va så på kaninerne lettet da de ikke så ud til at være kommet noget til.

"Ej, v-jeg havde altså kaninsikret kælderen!" forsvarede han sig, "Og kun hjerteløse mennesker ville ikke blive glade, hvis der var kaniner over hele deres kontor, jeg prøvede bare at skabe bedre arbejdsstemning!"

Symmetra forlod kontoret............. hun bed sig i læben og gik ud..........

Winston så efter hende med et suk, "Lucio ... Selvom det var med gode intentioner, syntes ikke alle dine kollegaer om det, du bliver nødt til at tage lidt mere hensyn .."

D.Va gispede "DER MANGLER EN!"

Lucio så chokeret på kaninerne, "Hvad?! SYMMETRA!" råbte han højt og vredt og spurtede ud af kontoret.

Symmetra satte sig ind i sin bil og satte forsigtigt det lille ekstra bur på sædet ved siden af sig og spændte det fast. Den lille albino kanin med de røde øjne havde ikke hoppet vildt rundt som alle de andre og var gået frivilligt op til hende.. den virkede som en ordenligt kanin.. en sød kanin.. måske følte den sig udenfor hos de andre kaniner? Den skulle i hvert fald ikke tilbage til en som Lucio der ikke ville kunne finde ud af at passe på den.....

Winston så efter ham med et tungt suk, han følte ikke noget af det han sagde sad fast ...

D.Va spurtede efter Lucio!

Lucio kom ud på gangen, så sig hurtigt omkring og løb så ind i elevatoren og ud i reeptionen, mens han kiggede efter Symmetra.

Symmetra startede bilen op.... og kørte!

//out//